Velkommen til dennegangstemmerjeg København

Europa-Parlamentet i København åbnede den 11. oktober dørene for sit første velkomstevent.

De mange engagerede borgere, der deltog, kom fra hele EU, og havde det til fælles, at de alle ville gøre deres for at sørge for, at så mange europæere som muligt tager til stemmeboksene den 26. maj.

En af de mest aktive frivillige i Europa, rumænske Narcis, som er bosat i Jylland, præsenterede sine tanker om, hvordan man bedst når ud til en masse mennesker og taler til dem, så de vil lytte. Søren fra Europabevægelsen fik også præsenteret Vi Vil Europas 1001 Hjem-initiativ, som forsøger at bringe EU-debatten ud i de danske stuer. 

De frivillige fik lejlighed til at brainstorme ideer for, hvordan man bedst kan bringe valget ud, og har siden dannet et netværk, hvor de kan trække på hinanden med ideer og praktiske spørgsmål til deres eget kampagnearbejde.