EP i Syddanmark!

Hvad har fremtidens maskinmestre og jordemoderstuderende tilfælles?🛠️ 👩‍⚕️ At de alle skal ud og stemme til EU-valget d. 26 maj!🗳️

Mellem 18. og 22. marts har vi været vidt omkring i Sydjylland, Sønderjylland og Fyn for at sætte fokus på det kommende EU-valg og sikke en fed modtagelse vi har fået 🇪🇺

Turen har især haft fokus på at få fat i de yngste vælgere. I Esbjerg gik turen blandt andet forbi Esbjerg Gymnasium og Maskinmesterskolen, hvor der blev delt lakridspiber ud og debatteret EU-politik. Du kan se et indslag fra TV Syd om vores besøg på Maskinmesterskolen her.

Ud over Esbjerg kom vi også forbi Aabenraa, Kolding, Sønderborg, Haderslev og Odense med visit på Odense Katedralskole, Aabenraa Statsskole, Haderslev Katedralskole og SDU. Der blev også tid til besøg hos forskellige medier. Du kan høre et indslag om vores besøg i Aabenraa på P4 Syd her. Indslaget starter 1:10:16 inde i udsendelsen.